Tech-giganter lover at betale for AI-strømmen selv — men hvem betaler i Europa?

I denne uge underskrev syv af verdens største tech-virksomheder en frivillig aftale i Det Hvide Hus om at dække omkostningerne til den elektricitet, deres AI-datacentre forbruger. Aftalen hedder Ratepayer Protection Pledge, og den forpligter Amazon, Google, Meta, Microsoft, OpenAI, Oracle og xAI til selv at bygge, købe eller skaffe den strøm, deres datacentre kræver — så amerikanske husholdninger ikke ender med at betale regningen.

Spørgsmålet er: Hvad sker der, når de samme virksomheder bygger datacentre i Europa?

Hvad indeholder aftalen?

Den 4. marts 2026 præsenterede præsident Trump aftalen ved et arrangement i Det Hvide Hus, hvor topledere fra alle syv virksomheder var til stede. Ifølge Det Hvide Hus’ faktaark forpligter underskriverne sig til tre ting:

Selv betale for ny elproduktion: Virksomhederne skal bygge, købe eller finansiere de kraftværker og netopgraderinger, deres datacentre kræver.
Forhandle separate prisaftaler: De skal indgå dedikerede aftaler med forsyningsselskaber og delstatsregeringer — og betale, uanset om de bruger strømmen eller ej.
Stille backup-kapacitet til rådighed: I nødsituationer skal de koordinere med elnetoperatører for at forebygge strømafbrydelser.

Derudover forpligter virksomhederne sig til at ansætte og uddanne lokal arbejdskraft i de kommuner, hvor datacentrene ligger. Det lyder fornuftigt. Men djævlen sidder i detaljen — aftalen er nemlig frivillig. Politico rapporterede, at Trump-administrationen selv erkendte aftalens frivillige karakter, selvom præsidenten tidligere havde sagt, at han “gjorde det obligatorisk.”

AI-datacentre sluger energi som små byer

Baggrunden for aftalen er simpel: AI-datacentre er ekstremt energikrævende. Et enkelt “hyperscale” AI-datacenter kan forbruge over 100 MW på ethvert givet tidspunkt — det svarer til elforbruget for cirka 100.000 husstande, ifølge Climate Change News. Goldman Sachs estimerer, at AI globalt kan tilføje cirka 200 TWh årligt elforbrug inden udgangen af årtiet — svarende til hele Polens nuværende elforbrug.

I Storbritannien advarede reguleringsmyndigheden Ofgem i februar 2026, at 140 planlagte datacenter-projekter tilsammen kan kræve mere strøm end landets samlede nuværende spidsbelastning. Det Internationale Energiagentur (IEA) vurderer, at datacentres globale elforbrug kan fordobles inden 2030.

Det er i dette lys, at Ratepayer Protection Pledge skal forstås: Den amerikanske midtvejsvalgkamp i november 2026 gør strømpriser til et politisk varmt emne, og ingen politiker vil stå på mål for, at tech-milliardærer sender elregningen videre til almindelige borgere.

Og hvad med Europa?

Mens USA sikrer sig med en — ganske vist frivillig — aftale, står Europa uden noget tilsvarende. Google åbnede netop et nyt AI-center i Berlin i denne uge, og alle de store hyperscalere udvider kraftigt i Norden, Irland og Holland, hvor billig strøm og køligt klima gør datacentre attraktive.

EU’s AI Act regulerer primært, hvad AI-systemer må bruges til — ikke hvor meget strøm de bruger. Der er ingen europæisk pendant til Ratepayer Protection Pledge. I Danmark har vi set debatten om Nvidias massive investeringer i datacenter-teknologi, men spørgsmålet om, hvem der betaler for infrastrukturen, er endnu ikke blevet politisk sprængstof herhjemme.

Det kan det hurtigt blive. Når et enkelt AI-datacenter potentielt kan forbruge lige så meget strøm som en mellemstor dansk by, er det ikke ligegyldigt, om omkostningerne ender hos forbrugerne eller hos de virksomheder, der tjener milliarder på teknologien.

Frivillige løfter er ikke nok

Den amerikanske aftale sender et vigtigt signal, men den har åbenlyse begrænsninger. For det første er den frivillig — ingen af underskriverne risikerer bøder eller sanktioner, hvis de ikke lever op til løfterne. For det andet dækker den kun USA. De samme virksomheder bygger i stor stil i Kina, Mellemøsten og Europa, hvor der ikke findes tilsvarende aftaler.

For det tredje ignorerer aftalen det bredere klimaspørgsmål. Trumps energipolitik fokuserer på at øge fossil energiproduktion — herunder at redde kulkraftværker fra lukning og ophæve subsidier til vedvarende energi. Når AI-datacentrene får deres egen strøm, er der ingen garanti for, at den er grøn. Tværtimod: aftalen nævner eksplicit atomkraft og naturgas som løsninger, men ikke sol eller vind.

Europæiske beslutningstagere bør tage den amerikanske aftale som et wake-up call. AI-industriens energiforbrug vokser eksponentielt, og uden regulering risikerer vi, at europæiske forbrugere og skatteydere ender med at subsidiere tech-giganternes infrastruktur — præcis det scenarie, som USA nu forsøger at undgå.