WIRED bringer i denne uge en sj\u00e6lden insider-historie om, hvordan verdens mest kendte AI-virksomhed havnede i en uvant position: at l\u00f8be efter konkurrenten. Journalist Maxwell Zeff har talt med over 30 kilder \u2014 inklusive Sam Altman, Greg Brockman og hele Codex-ledelsen \u2014 og tegner et billede af et OpenAI, der i \u00e5revis underprioriterede AI-kodning, mens Anthropic stille og roligt byggede det produkt, der nu dominerer markedet.<\/p>\n\n\n\n
Tallene taler deres eget sprog: Claude Code genererer if\u00f8lge Anthropic over 2,5 milliarder dollars i \u00e5rlig oms\u00e6tning og udg\u00f8r n\u00e6sten en femtedel af virksomhedens forretning. OpenAIs Codex? Lidt over 1 milliard dollars ved udgangen af januar 2026. For en virksomhed, der ellers har sat standarden for AI-industrien siden ChatGPTs lancering, er det en uvant andensporet position.<\/p>\n\n\n\n
Historien starter allerede i 2021, da OpenAI pr\u00e6senterede den originale Codex \u2014 en GPT-3-afl\u00f8ber tr\u00e6net p\u00e5 milliarder af kodelinjer fra GitHub. Microsoft greb muligheden og byggede GitHub Copilot, som hurtigt fik hundredtusindvis af brugere. Men OpenAIs eget Codex-team blev opl\u00f8st. Nogle blev flyttet til DALL-E 2, andre til GPT-4-tr\u00e6ning.<\/p>\n\n\n\n
S\u00e5 lancerede ChatGPT i november 2022 og alt andet stoppede. I \u00e5revis havde OpenAI if\u00f8lge WIRED ikke et dedikeret team, der arbejdede p\u00e5 et AI-kodningsprodukt. Kodning “f\u00f8ltes d\u00e6kket” af GitHub Copilot \u2014 det var Microsofts territorium, mens OpenAI leverede modellerne bag.<\/p>\n\n\n\n
Imens valgte Anthropic en anden vej. Som Greg Brockman selv har indr\u00f8mmet p\u00e5 en podcast: Anthropic var “fokuseret meget h\u00e5rdt p\u00e5 kodning” fra starten. De tr\u00e6nede ikke bare p\u00e5 akademiske kodningsopgaver, men p\u00e5 rigtige, rodede koderepositories \u2014 en lektie, OpenAI var “forsinket p\u00e5,” if\u00f8lge Brockman.<\/p>\n\n\n\n
Da Claude Code lancerede som research preview i februar 2025 og generelt i maj samme \u00e5r, \u00e6ndrede det spillets regler. Hvor eksisterende v\u00e6rkt\u00f8jer som Cursor<\/a> tilb\u00f8d “vibe coding” \u2014 en workflow hvor udvikleren stadig styrede, mens AI udfyldte detaljer \u2014 gik Claude Code direkte til kommandolinjen med fuld adgang til filer og applikationer. Udviklere kunne nu delegere hele opgaver til en AI-agent.<\/p>\n\n\n\n OpenAI fors\u00f8gte at indhente. Thibault Sottiaux, nu leder af Codex, dannede et “sprint-team” i marts 2025 med mandat til at samle interne grupper og shippe et produkt p\u00e5 f\u00e5 uger. Samtidig fors\u00f8gte Altman at opk\u00f8be coding-startuppen Windsurf for 3 milliarder dollars \u2014 men handlen gik i vasken, delvist p\u00e5 grund af Microsoft, der ville have adgang til Windsurf’s intellektuelle ejendom. Google endte med at hyre Windsurf’s stiftere.<\/p>\n\n\n\n Andrey Mishchenko, OpenAIs research lead for Codex, forklarer: “Uden evnen til at navigere i en kodebase, implementere \u00e6ndringer og teste sit eget arbejde \u2014 det falder alt sammen under paraplyen reasoning \u2014 ville coding agents ikke v\u00e6re i n\u00e6rheden af s\u00e5 kapable, som de er i dag.”<\/p>\n\n\n\n Det forklarer ogs\u00e5, hvorfor GPT-5.3 og 5.4<\/a> har v\u00e6ret s\u00e5 m\u00e5lrettet kodeforbedringer. Da GPT-5.2 landede, kunne Codex pludselig bygge komplekse applikationer fra en enkelt prompt \u2014 noget der for m\u00e5neder siden kr\u00e6vede timers menneskeligt arbejde.<\/p>\n\n\n\n Konkurrencen mellem Codex og Claude Code har konkrete konsekvenser for alle, der skriver kode professionelt. Begge virksomheder bruger massive subsidier for at erobre markedet \u2014 flere udviklere rapporterer, at deres $200\/md-abonnementer giver dem over $1.000 i reel forbrug. Det er en prisunderkrig, der g\u00f8r det billigt at eksperimentere lige nu, men som n\u00e6ppe holder evigt.<\/p>\n\n\n\n Simon Last, medstifter af Notion, fortalte WIRED, at han skiftede til Codex, fordi “Claude Code lyver for mig.” Min egen erfaring er den stik modsatte<\/strong>: Det er Codex, der halter bagefter. Claude Code leverer konsistent, p\u00e5lideligt arbejde \u2014 og det afspejles i tallene. Anthropics coding-agent genererer over 2,5 milliarder dollars i \u00e5rlig oms\u00e6tning mod Codex’ godt 1 milliard. Hele pr\u00e6missen for WIREDs egen artikel er da ogs\u00e5, at OpenAI l\u00f8ber efter Anthropic \u2014 ikke omvendt.<\/p>\n\n\n\n Hos OpenAI selv skriver ingeni\u00f8rerne knapt kode manuelt mere. Mange taler simpelthen til Codex hele dagen. Kevin Weil, leder af OpenAI for Science, lader Codex k\u00f8re projekter natten over og tjekker resultaterne om morgenen \u2014 en praksis, der er blevet rutine for hundredvis af ansatte.<\/p>\n\n\n\n WIRED-artiklen rejser ogs\u00e5 et kritisk sp\u00f8rgsm\u00e5l: G\u00e5r sikkerhed i ofret i kapl\u00f8bet? Nonprofitorganisationen The Midas Project har anklaget OpenAI for at falde bagud p\u00e5 sine safety-forpligtelser med GPT-5.3-Codex og for ikke ordentligt at dokumentere modellens cybersikkerhedsrisici. OpenAIs alignment-chef Amelia Glaese afviser anklagerne.<\/p>\n\n\n\n Wall Street Journal tilskrev Claude Code en tech-aktie-nedtur p\u00e5 over 1 billion dollars i februar, og IBMs aktie oplevede sin v\u00e6rste dag i 25 \u00e5r, da Anthropic annoncerede, at Claude Code<\/a> kunne modernisere COBOL-legacy-systemer. Sp\u00f8rgsm\u00e5let er ikke l\u00e6ngere, om AI-kodningsagenter \u00e6ndrer softwareindustrien \u2014 men hvor hurtigt, og hvem der betaler prisen.<\/p>\n\n\n\n Som Cisco-pr\u00e6sident Jeetu Patel sagde det til sine ansatte: “Nej, du mister ikke dit job, fordi du bruger disse v\u00e6rkt\u00f8jer. Men jeg garanterer, du mister det, hvis du ikke g\u00f8r \u2014 fordi du ikke vil v\u00e6re relevant.<\/strong><\/em>“<\/p>\n\n\n\n Denne artikel er skrevet i samarbejde med AI, og efterf\u00f8lgende redigeret af et rigtigt menneske \ud83d\ude42<\/em><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":" Bag kulissen hos OpenAI k\u00e6mpes der for at indhente Claude Code. Intern memo afsl\u00f8rer strategien og udfordringerne.<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":822,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"_acf_changed":false,"footnotes":""},"categories":[24,8],"tags":[23,31],"class_list":["post-823","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-agentic-engineering","category-ai","tag-claudecode","tag-language-models"],"acf":[],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/vittrup-graversen.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/823","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/vittrup-graversen.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/vittrup-graversen.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/vittrup-graversen.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/vittrup-graversen.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=823"}],"version-history":[{"count":6,"href":"https:\/\/vittrup-graversen.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/823\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":988,"href":"https:\/\/vittrup-graversen.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/823\/revisions\/988"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/vittrup-graversen.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/media\/822"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/vittrup-graversen.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=823"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/vittrup-graversen.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=823"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/vittrup-graversen.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=823"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}Kodning som vejen til AGI<\/h2>\n\n\n\n
Hvad det betyder for udviklere i praksis<\/h2>\n\n\n\n
Sikkerhed i baggrunden \u2014 eller forgrunden?<\/h2>\n\n\n\n
Kilder<\/h2>\n\n\n\n
\n